Description du poste
Samtykkeerklæring
Dataansvarlig
KOMPAN A / S
Databehandler
GarudaVoldbjergvej 14, 2.sal8240 Risskovsupport@garuda.dk+45 87 46 86 00
Oplysning om indsamling af dine personoplysninger :
Ved udfyldelse af spørgeskemaet indhentes oplysninger om dit navn, e-mail, køn, CV og ansøgning.
Vi behandler de personoplysninger, du har afgivet i dette spørgeskema. Derefter indhenter og behandler vi eventuelt yderligere oplysninger om dine arbejdsevner fra referencer og sociale medier med henblik på en vurdering af dine kompetencer og erfaringer i relation til den pågældende stilling. På grundlag af alle disse oplysninger udarbejder vi en profil, som vi registrerer og opbevarer i en periode på 6 måneder.
Formålet med ovennævnte behandling af dine personoplysninger er en vurdering af dine kompetencer i forhold til det konkrete opslag hos virksomheden / organisationen, du har søgt ansættelse hos, samt i forhold til fremtidige stillinger.
Dine oplysninger i dette spørgeskema kan blive omfattet af en automatisk afgørelse, herunder profilering. Logikken bag denne afgørelse er brug af saglige kriterier, som gør det muligt at finde frem til de registrerede, som har de kompetencer, som søges til den pågældende stilling.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke.
Dit samtykke til de ovennævnte behandlinger af dine oplysninger kan til enhver tid tilbagekaldes med det resultat, at registreringen af oplysningerne slettes. Tilbagekaldelse kan ske ved henvendelse til den dataansvarlige.
Dine personoplysninger vil blive opbevaret i en periode på 6 måneder og derefter slettet.
Det er frivilligt at besvare de stillede spørgsmål, men undlader du at besvare spørgsmålene, bevirker det, at den dataansvarlige ikke vil være i stand til at vurdere din kompetence på den forudsatte måde.
Bliv en central del af vores IT-team og gør en forskel hver dag.
Har du flair for IT-support og brænder du for at hjælpe kolleger med alt fra brugeradministration til mødelokalernes AV-udstyr? Så er det måske dig, vi søger som vores nye IT Supporter til hovedkontoret hos KOMPAN A / S!
Nøglefunktion i den daglige IT-support og tekniske drift
Som IT Supporter hos os i KOMPAN A / S bliver du ansvarlig for at sikre stabil og effektiv IT-support til alle medarbejdere på vores hovedkontor. Du får en alsidig rolle, hvor du arbejder tæt sammen med både lokale kolleger og IT-teamet i Tjekkiet. Stillingen er en fuldtidsstilling på vores hovedkontor i Odense med reference til Group IT Director.
Dine primære arbejdsopgaver :
Opsætning af IT-udstyr (PC, mobil, netværk, software) og adgang for nye medarbejdere samt håndtering af offboarding, herunder sletning af adgang og returnering af udstyr.
Drift og vedligehold af mødelokaler, inkl. Teams-opsætning, AV-udstyr og fejlfinding. Ugentlig opfølgning og tæt dialog med ledelsen om status og brugeroplevelse.
Udføre simple tekniske opgaver som udskiftning af harddisk, genstart af servere og fysisk inspektion. Samarbejde med centrale IT-teams ved større opgaver.
Administration af adgangssystemer, kodning og udlevering af adgangsbrikker samt vedligeholdelse af adgangsrettigheder og logning.
Indsamling af brugertilfredshed for at optimere tekniske løsninger, samt dialog med ekstern AV-partner ved justeringer eller fejl.
Serviceminded og teknisk stærk IT-supporter
Du har en erhvervsuddannelse eller akademiuddannelse inden for IT-support, datateknik eller lignende. Herudover har du teknisk erfaring med IT-support fra en lignende rolle i en international organisation med mange brugere.
Du har en grundlæggende forståelse for serverhardware og netværk og har kendskab til Microsoft Teams og AV-udstyr. Desuden har du beskæftiget dig med Service Desk som ServiceNow, Jira eller Zendesk. Erfaring med adgangskontrolsystemer er en fordel.
Som person leder vi efter en, der :
Er serviceminded, struktureret og god til at kommunikere med alle slags brugere - tålmodig og empatisk i brugerinteraktioner.
Er selvstændig, kan tage ansvar, strukturere samt prioritere egne opgaver.
Trives med både rutineopgaver og ad hoc-henvendelser.
Nysgerrig og læringsvillig - følger med i nye teknologier.
Er serviceminded og sætter en ære i at hjælpe dine kolleger.
Kommunikerer klart - både på dansk og engelsk.
KOMPAN - Hvem er vi?
KOMPAN er en global leder inden for udendørs lege- og fitnessløsninger. Vi designer, producerer og installerer over 1.000 legepladser og fitnessområder hver måned på tværs af 94 lande. Vores hovedkontor ligger i Odense, Danmark, med produktion i Tjekkiet og kontorer verden over. Læs mere her.
Hvordan er vores kultur?
Vi kombinerer professionalisme med en legende tilgang. Vores teams arbejder på tværs af funktioner og kulturer og værdsætter diversitet, kreativitet og resultater.
Hvorfor skal du arbejde hos os?
Hos KOMPAN gør vi en reel forskel - vi skaber sundere og gladere fællesskaber gennem leg og bevægelse, hvilket vi har gjort siden 1970. Du får mulighed for at udvikle din karriere samtidig med, at du forandrer liv verden over. Dét må siges at være et stærkt formål.
Hvordan søger man?
Send din ansøgning via vores hjemmeside. Klik på "Ansøg" øverst på annoncen. Vi læser de indkomne ansøgninger løbende, og du kan forvente at høre fra os, når vi har udvalgt kandidater, der går videre til en 1. samtale - du hører selvfølgelig fra os uanset om, du går videre i processen eller ej.
Vi forventer at afholde samtaler i løbet af januar 2026.
Vi slår løbende nye stillinger op på vores hjemmeside. Er du interesseret i andre muligheder hos os, så hold jævnligt øje.
Let’s Play!
#J-18808-Ljbffr